Telja Danskir konungar sig ennþá ríkja yfir Íslandi ?

 

Stjórnarskráin	forseta Íslands	Peningastefnan	Icesave-vextir	forseta Íslands	Icesave-vextir
Stjórnarskráin	forseta Íslands	Peningastefnan	Icesave-vextir	forseta Íslands	Icesave-vextir

 

  

Samstaða þjóðar    NATIONAL UNITY COALITION                                                               Baráttusamtök fyrir sjálfstæðu ríki á Íslandi    og fullveldisréttindum almennings.    Stöndum vörð um Stjórnarskrá Lýðveldisins.

  

   

    

Telja Danskir konungar sig ennþá ríkja yfir Íslandi ?

  

   

Svo furðulegt sem það má telja, héldu Danskir konungar áfram að skreyta sig með nafni Íslands í nokkur ár, eftir að fullveldi í landinu færðist til almennings 17. júní 1944. Hér fylgja með Dönsk lög um landráð sem gildi tóku 01. júní 1945. Viðaukalög voru síðan sett 1946. Lögin voru staðfest af Christian X og þessi konungur virðist hafa notað gamla bréfsefnið sitt með nafni Íslands til dauðadags 1947.

   

Dauðarefsing fyrir borgaralega glæpi var í Danmörku afnumið 1930. Eftir lok heims-styrjaldarinnar síðari var dauðarefsing aftur tekin upp og var ekki aflögð fyrr en 1994. Lögunum var ætlað að koma fram hefndum á landráðamönnum sem starfað höfðu með hernámsliði Þjóðverja. Ekki veit ég til að yfirvöldum í Danmörku hafi þótt tilefni til að hefna Guðmundar Kamban Jónssonar (1888-1945) eins og Danskra þegna, en Guðmundur var drepinn á hóteli í miðborg Kaupmannahafnar 05. maí 1945.

     

Merkilegt mun sumum finnast að hefndarþorsti valdamanna skyldi vera slíkur að dauðarefsingar voru endurvaktar, en lögin eru einnig merkileg  fyrir þá sök, að þau voru afturvirk og giltu fyrir glæpi sem framdir voru fyrir 09. apríl 1940, þegar Þýðskaland hóf hernám Danmerkur. Margir vildu að lögin næðu einnig til athafna sem framin voru fyrir 29. ágúst 1943, en þá lauk samstarfi stjórnvalda við hernámsliðið og ríkisstjórnin, þingið og konungsveldið urðu áhrifalaus. Danski valda-aðallinn, sem hafði verið hallur undir hernámsliðið, bjargaði þannig eigin skinni. Dauðadóma samkvæmt lögunum hlutu 103 menn, en alls voru meira en 13.000 dæmdir fyrir landráð.

     

Ekki legg ég til upptöku dauðarefsingar á Íslandi, en full ástæða er til að hugleiða setningu sérstakra landráðalaga sem væru afturvirk, þannig að næðu til afbrota núverandi stjórnvalda. Fyrst búið er að virkja Landsdóm með mikilli fyrirhöfn, er þá ekki rétt að skapa dómnum næg verkefni þennan áratuginn ?

     

Loftur Altice Þorsteinsson.

      

---<<<>>>------<<<>>>------<<<>>>---

      

       

      

Lov om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrørende Behandling af Sager

angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed m.v.

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt:

Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

  

 § 1

Sager, i hvilke der - alene eller i Forbindelse med andre Forhold - rejses Tiltale efter Lov om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed, behandles og paakendes i 1ste Instans ved Underret, jfr. § 2, efter Reglerne i Retsplejelovens Kap. 80.

Efter de i denne Lov indeholdte Regler behandles endvidere Sager, hvori nogen sigtes for forud for Besættelsen af Danmark den 9. April 1940 at have begunstiget dennes Iværksættelse eller for den nævnte Dato at have medvirket til Besættelsens Gennemførelse, inden der af kompetent dansk Myndighed blev givet Ordre til Modstandens Ophør.

 § 2

Til i 1ste Instans at behandle og paadømme de i § 1 nævnte Sager beskikker Justitsministeren et Antal Underretsdommere. Beskikkelsen kan omfatte en eller flere Retskredse. Justitsministeren beskikker endvidere det fornødne Antal Landsdommere til som Ankeinstans at behandle og paadømme de nævnte Sager.

Justitsministeren bemyndiges til i Anledning af disse Sagers Behandling at konstituere det fornødne yderligere Antal Dommere ved Underretterne og Landsretterne.

 § 3

Justitsministeren bemyndiges til efter Forhandling med Indenrigsministeren at fastsætte, at Underretternes Domsmandslister og Landsretternes Domsmandslister og Nævningelister for Nævningekredsene suppleres med et nærmere fastsat Antal Personer under Hensyn til, at det i Medfør af Lov Nr. 349 af 22. August 1941 forbudte politiske Parti var udelukket fra Deltagelse i de senest afholdte kommunale Valg. Denne Bemyndigelse gælder, indtil der foreligger Domsmandslister og Nævningelister, der er udtaget af Grundlister, hvis Medlemmer efter Afholdelse af Valg til Kommunalbestyrelserne og derefter følgende Nyvalg til de i Retsplejelovens § 73 nævnte Udvalg er udvalgt af disse.

Domsmænd og Nævninger udtages af de saaledes supplerede Domsmands- og Nævningelister, saavel til Behandling af de i denne Lov omhandlede Sager som til Behandling af andre Sager, i hvilke Domsmænd eller Nævninger skal medvirke.

Domsmænd til Behandling af de i § 1 nævnte Sager udtages kun for den enkelte Sag, og Udtagelsen foregaar i et Retsmøde, hvor Anklageren og Forsvareren er til Stede. Anklageren og Forsvareren kan uden Angivelse af Grund udskyde hver indtil 4 af de udtagne Domsmænd, hvorefter de næste paa Domsmandslisten opførte Personer udtages.

 § 4

Enkeltstaaende Retshandlinger kan, naar den af Justitsministeren til Behandling af disse Sager beskikkede Dommer er forhindret, foretages af en anden Dommer.

Sagerne skal fremmes med størst mulig Hurtighed.

 § 5

Naar der foreligger skellig Grund til at antage, at en Person har gjort sig skyldig i en af de i Lov om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed omhandlede Forbrydelser, vil han være at fængsle, indtil Sagen er endelig afgjort, og, hvis han idømmes Straf, indtil Strafafsoningens Paabegyndelse.

 § 6

Justitsministeren kan konstituere det fornødne Antal overtallige Statsadvokater.

Til at udføre Anklagen for Underret antager Justitsministeren efter Overenskomst et passende Antal dertil egnede Sagførere.

 § 7

Som Forsvarer i de i § 1 nævnte Sager kan enhver Sagfører, der findes egnet, beskikkes, men kun de af Justitsministeren i Medfør af Retsplejelovens § 733 beskikkede offentlige Forsvarere er forpligtede til at modtage Beskikkelsen.

Saafremt Sigtede ønsker en bestemt Sagfører som Forsvarer, bør denne beskikkes, for saa vidt det efter Stk. 1 er muligt.

 § 8

Til Behandling af Andragender om Anke, jfr. § 9, og Genoptagelse, jfr. § 11, nedsættes et Ankenævn bestaaende af en Formand og 6 andre Medlemmer, der skal opfylde Betingelserne for at udnævnes til Dommer, og som beskikkes af Kongen for et Tidsrum af 5 Aar. Inden for dette Tidsrum kan de kun afsættes ved Dom.

I hver Sags Behandling deltager mindst 3 Medlemmer.

 § 9

Anke fra Tiltaltes Side kan kun ske, naar Livsstraf eller Fængsel i 10 Aar eller derover er idømt, eller naar det i § 8 nævnte Ankenævn finder, at særlige Omstændigheder taler derfor, og meddeler Tilladelse hertil. Andragende herom maa fremsættes for Ankenævnet inden de i Retsplejeloven fastsatte Frister for Anke. Et senere indgivet Andragende kan dog tages til Følge, naar efter Ankenævnets Skøn de i Retsplejelovens Kap. 86 fastsatte Betingelser for Genoptagelse er opfyldt.

Anken kan støttes paa de i Retsplejelovens §§ 943 og 963, Stk. 1, anførte Grunde.

Om Anke af de af Landsretten afsagte Domme gælder Reglerne i Retsplejelovens § 966.

 § 10

De af Underretterne afsagte Kendelser om Anholdelse eller Fængsling kan paakæres. Over for andre Kendelser og Beslutninger vedrørende de i § 1 nævnte Sager kan Kæremaal ikke rejses.

 § 11

Genoptagelse af en Sag, der er paadømt ved Højesteret eller Landsret, kan ske efter Bestemmelse af det i § 8 nævnte Ankenævn.

Ved Ankenævnets Behandling af Sager om Genoptagelse finder Reglerne i Retsplejelovens Kap. 86 Anvendelse med de fornødne Lempelser.

 § 12

De i Retsplejeloven indeholdte Regler finder i øvrigt Anvendelse med de Lempelser, som følger af Forholdets Forskellighed.

Justitsministeren bemyndiges til at give nærmere Bestemmelser om Gennemførelsen af de i denne Lov indeholdte Regler.

 § 13

Honoraret til Formanden og de øvrige Medlemmer af Ankenævnet fastsættes ved Finansloven.

Ankenævnet kan antage den fornødne Medhjælp, hvis Lønning fastsættes ved Finansloven.

 § 14

Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft straks.

  

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 1. Juni 1945.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

CHRISTIAN R.

  

(L. S.)

  

(L.S. = Locus Sigilli = staður innsiglis)